Episode 1 – Introduktion

Goddag og velkommen til Dem der rejste ud. En splinterny historiepodcast om danske udvandrere.

Her vil jeg fortælle den danske udvandringshistorie én udvandrer af gangen. Ved at sætte fokus på enkeltpersoner håber jeg på at give et nuanceret billede af den danske udvandring. For bag statistikkerne og de tørre tal gemmer der sig en masse personer, som havde deres helt unikke, personlige grunde til at vende deres hjemland ryggen og prøve lykken et andet sted.

Men her i den første episode vil jeg dog gøre det lidt anderledes. En af grundene til, at jeg laver den her podcast, er fordi dansk udvandringshistorie er et emne, som jeg synes er alt for overset i den almindelige danske historiefortælling. Der er heldigvis sket en opblomstring af interesse de seneste år – især pga. flere tv-programmer om dansker-byen Elk Horn i Iowa. Men der er stadig mange, der ikke rigtig aner noget om de danskere, der tog det utroligt modige skridt at udvandre.

Derfor vil jeg starte med at give en generel introduktion, før jeg fra næste episode af zoomer ind på de personlige fortællinger.

Danmark var langt fra det trygge velfærdssamfund, vi kender i dag, da udvandringen begyndte i 1850erne. Store dele af landet var befolket af en sulten og frysende underklasse, der måtte slide sig selv halvt ihjel for overhovedet at få mad på bordet.

Befolkningen var eksploderet fra lidt over 900.000 i 1801, til lidt over 1,4 millioner i 1850 og over 3,2 millioner i 1921. På landet kom der især flere og flere jordløse landarbejdere. Det var nemlig kun den ældste søn, der arvede familiegården, og for de fleste danskere var det mere eller mindre utænkeligt, at de nogensinde kunne få råd til at købe deres egen gård. Og livet som jordløs landarbejder i Danmark var både hårdt, usikkert og rigtig dårligt lønnet. Mange fattige på landet måtte slide hårdt i det for at nå over eksistensminimummet, hvis de da nogensinde kom det.

Mange søgte derfor lykken i byerne. Men der var det ikke meget bedre. Boligforholdene i arbejderkvartererne var elendige. Bittesmå, uhumske, fugtige og ofte decideret sundhedsfarlige boliger. Med Næringsfrihedsloven i 1857 mistede byens håndværkere pludselig deres fagmonopol. Det betød kort fortalt, at alle og enhver måtte tage arbejde som håndværker, og pludselig måtte de konkurrere på løn- og arbejdsvilkår med en masse ufaglærte. Det betød selvfølgelig lavere lønninger og et hårdere liv. Samtidig var arbejdsløsheden skyhøj og nåede i perioder helt op på 50%.

Der er derfor ikke rigtig noget at sige til, at udvandring virkede som et tiltrækkende alternativ for mange. Fra 1850erne til 1920erne udvandrede mere end 300.000 danskere til USA. De danske udvandrere var en dråbe i havet af de mange millioner europæere, der drog mod USA i samme periode. Men alligevel var det altså godt og vel en tiendedel af den danske befolkning dengang. Næsten 45% af de danske udvandrere fra 1850 til 1920 var arbejdere eller tyende fra landet, og cirka en fjerdedel var arbejdere og tyende fra byerne.

Flere historikere argumenterer for, at udvandringen var en slags social ventil for det danske samfund. Det var typisk de fattigste og dem med de dårligste udsigter for et ordentligt liv i Danmark, som valgte at udvandre. Det var dermed nok også dem, der ville have haft den største tilbøjelighed til at brokke sig, lave ballade – og måske ligefrem kæmpe for revolutionen. Om det er derfor, at de danske politikere ikke rigtig gjorde nogle store forsøg på at bremse den betydelige folkevandring ud af landet, er værd at overveje.

Hver enkelt udvandrer havde selvfølgelig sine helt egne grunde til at tage af sted, men lidt forenklet kan man sige, at der var én ting, som de fleste danske udvandrere havde til fælles: de var skuffede.

Skuffede over de leveforhold, som Danmark tilbød den nederste del af samfundet. Og ikke mindst skuffede over de manglende muligheder, som den almindelige dansker havde for at arbejde sig opad i samfundet af egen kraft og forbedre deres eget liv.

Der var altså en del ting, der pressede danskerne ud af landet. Men der var også en del ting, der trak dem til USA.

For mange var det især jordpriserne, der lokkede. Hvor det i Danmark var stort set umuligt at købe sin egen gård, var det straks anderledes i USA. I takt med, at USA pressede grænsen længere og længere vestpå, så kom der større og større områder, som stod ledige. Derfor kunne man for næsten ingen penge købe store landområder. Det lød helt utroligt for mange af de pressede danske landarbejdere, at sådan noget kunne lade sig gøre.

Samtidig buldrede de amerikanske storbyer i stigende grad derudaf og voksede i et enormt tempo. Det må have været fristende for de danske arbejdere i byerne, som led under lave lønninger og skyhøj arbejdsløshed.

Og så var der noget lidt mere udefinérbart. En følelse af, at USA var… friere. Mange følte sig kvalt af godsejere, strenge sociale hierarkier og fornedrende fordomme om det fattige Danmark. Det gamle, forstokkede Europa skulle erstattes af det nye, friske og endnu ikke definerede USA, mente mange udvandrere.

Og så var der nogle grupper af udvandrere, som var motiverede af nogle helt særlige forhold.

Den første store udvandringsbølge fra Danmark til USA bestod af mormoner. Grundloven i 1849 gav godt nok religionsfrihed, men mange steder blev danske mormoner – og især de mormonske missionærer – udsat for grov latterliggørelse, social eksklusion eller ligefrem trusler om vold. Der er mange beretninger om mormoner, som bogstaveligt talt blev jaget ud af byer, de kom til, af vrede danskere, der nægtede at acceptere den nye og ret specielle fortolkning af kristendommen, som var kommet til landet fra USA. Derfor lavede den mormonske kirke en ordning, hvor mange europæiske mormoner kunne låne til en enkeltbillet over Atlanterhavet. Sådan en billet var nemlig utroligt dyr, især i udvandringens første år, og det var ofte de fattigste danskere, som blev mormoner. Og så hjalp det nok også på det, at USA var en slags helligt land for mormonerne. Det er nemlig i USA, hvor de mener at Jesus vil vende tilbage en skønne dag.

Der var også en del sønderjyder, som udvandrede af lidt andre grunde end den typiske danske udvandrer. Efter de Slesvigske Krige var der pludselig en del dansksindede sønderjyder, som boede i områder, der ikke længere var danske – men tyske. Det i sig selv fik en del til at rejse – enten til Danmark, eller over Atlanterhavet. En del sønderjyske udvandrere fortæller også, at det specifikt var udsigten til at skulle i værnepligt i det tyske militær, der fik dem til at tage af sted. De så sig selv som danskere, så de ville hellere flygte end at gribe til våben for en fremmed nation. Derfor udvandrede hele 45.000-50.000 sønderjyder til USA.

Endelig var der en række danskere, som dybest set fik betalt en enkeltbillet til USA, fordi samfundet ikke gad at have dem gående længere. Af og til var det lokalsamfundet, som gik sammen om en billet. Der kunne være mange grunde – at de var trætte af at finansiere en kronisk arbejdsløs, det kunne også være alkoholproblemer, men ofte var det vanekriminelle, som de ikke længere gad at finde sig i. Hvis man læser i fængselsprotokoller og den slags, kan man faktisk se, at en række dømte kriminelle blev løsladt før tid, fordi de lovede at rejse til USA hurtigst muligt – ofte finansieret direkte af staten. Og på den måde skaffede staten sig fx også af med flere personer, som havde nogle politiske holdninger, som simpelthen blev set som for farlige til at have gående rundt i Danmark. Det var især socialister, det gik ud over.

De fleste danske udvandrere endte i det midtvestlige USA. Stater som Iowa, Nebraska og Minnesota var populære hos mange danskere. En af grundene var, at området simpelthen mindede mange udvandrere om det, de kendte hjemme fra Danmark. En anden vigtig grund var, at det var billigt at købe jord der – eller ligefrem helt gratis. I samme periode hvor den danske udvandring fandt sted, bevægede USA’s vestlige grænse sig hastigt mod Vest. Store prærieområder, som aldrig havde været opdyrket før, skulle pludselig tæmmes. Det løste den amerikanske regering bl.a. med det såkaldte homesteading. En række love, som dybest set betød, at hvis man lovede at opdyrke området i fx syv år, så fik man jorden gratis eller for et par dollars – og så et amerikansk statsborgerskab oveni.

Med tiden blev stater som Californien også populære endemål. Selvom det især var den billige jord, som tiltrak mange danskere, var der også betydelige danske grupperinger i en række storbyer. I Chicago var der i mange år flere gader, der var domineret af danske udvandrere, og der var et betydeligt forretnings- og foreningsliv i mange amerikanske storbyer. Og så tog mange danskere selvfølgelig til Utah – mormonernes hjem.

Nogle danske udvandrere troede uden tvivl, at de hurtigt ville få et rigt og komfortabelt liv i USA. Nogle udvandringsagenter hjemme i Danmark havde et liiidt for frit forhold til sandheden, og der er tragiske beretninger fra udvandrere, som blev snydt på det groveste og fik en forfærdelig start på deres nye amerikanske liv. En start, som ikke alle kom videre fra.

Og det er svært at sige noget generelt om, hvor mange af udvandrerne der endte med at få et bedre liv i USA, og hvor mange der fx fortrød at de tog afsted. De fleste vidste nok godt, at det ville kræve meget hårdt arbejde, for at udvandringseventyret skulle lykkes. Men mange blev nok alligevel overraskede over, hvor hårdt det rent faktisk viste sig at være. USA var et land af uanede muligheder, hvor man hurtigt kunne blive rigere end man overhovedet kunne forestille sig hjemme i Danmark. Men det var også et hårdt og ubarmhjertigt land, hvor det var alles kamp mod alle, og hvor en lille smule uheld lige så hurtigt kunne sende en ned i afgrundsdyb fattigdom… eller en grusom ende på livet som følge af overfald eller drab.

De fleste danske udvandrere fik nok ikke et meget bedre liv, end de ville have fået hjemme i Danmark… men de fleste følte til gengæld, at de fik et friere liv. Her følte de, at de havde mulighed for selv at bestemme deres skæbne – og de følte sig slet ikke så fastlåste i traditioner, sociale hierarkier og klasseforskelle, som de havde følt det hjemme i Danmark. Nogle danske udvandrere blev svimlende rige og endte i den allerøverste top af det amerikanske samfund. For andre blev den amerikanske drøm hurtigt en forfærdelig tragedie. Men de fleste fik nok bare et stykke jord, de kunne kalde deres eget, eller et fint, stabilt job i de buldrende storbyer. Og det var da også kun meget få, der vendte hjem til Danmark igen… de fleste tog ikke engang hjem for at besøge de familier og venner, som de havde efterladt ved udvandringen.

I virkeligheden tror jeg, at man forstår historien om den danske udvandring til USA allerbedst, hvis man dykker ned i de mange menneskeskæbner, som udvandringen dækker over. Derfor håber jeg, at du vil følge med i denne podcast, Dem der rejste ud. Her vil jeg i hver episode fortælle historien om en enkelt udvandrer. Du kan finde podcasten i iTunes, Podbean eller hvor du ellers finder dine podcasts. Hvis du søger på Dem der rejste ud på Facebook, Instagram eller Twitter, så dukker podcasten også op. Endelig kan du gå ind på demderrejsteud.dk, hvor jeg altid vil skrive, hvilke kilder jeg har brugt til de enkelte episoder, ligesom jeg vil skrive artikler, guides og meget andet. Og på hjemmesiden kan du også læse, hvordan du kan støtte podcasten økonomisk. Jeg laver det her gratis i min fritid, så alle småskillinger er utrolig værdsatte. Husk også at fortælle om Dem der rejste ud til dine venner, og at gå ind på iTunes og give podcasten en masse stjerner og en god anmeldelse – så ryger jeg opad på hitlisterne og når ud til endnu flere lyttere.

Jeg håber, vi lyttes ved til mere… Dem der rejste ud.